Autenticitet og diskretion i professionelle rammer
Lige uden for Nakke, tæt på Rørvig og Nykøbing Sjælland, ligger Enebærgården med udsigt over Isefjorden. Ejendommen er placeret direkte ud til stranden, som ligger umiddelbart over for indgangen, og området byder på rolige, naturskønne omgivelser, der understøtter fordybelse, nærvær og effektivt samarbejde.
Enebærgården er oprindeligt opført i 1949 og fremstår i dag gennemgribende renoveret med respekt for stedets arkitektur og atmosfære. Ejendommen består af fire selvstændige og funktionelle træhuse med kapacitet til i alt 32 overnattende gæster. Værelser og badeværelser er individuelt designet i afstemte farvenuancer, og alle huse har direkte adgang til private terrasser. Det samlede terrasseareal udgør ca. 900 m² og giver mulighed for ophold og uformelle møder i det fri.
Enebærgården udlejes samlet til firmaarrangementer, strategimøder og offsite-konferencer. Opholdet kan tilrettelægges med værtinde på stedet, som varetager velkomst og forplejning, herunder morgenmad og frokost, efter aftale.
Ejendommen tilbyder eksklusive og fleksible rammer til professionelle arrangementer. Udenomsarealerne rummer blandt andet petanquebane, fodboldbane, tennisbane, udendørs træningsfaciliteter, bålplads, opvarmet swimmingpool samt løberute – velegnet til teambuilding og aktive pauser i programmet.
Fyrrehuset / 333 m²
Det store hovedhus er det længste sommerhus i Odsherred Kommune. Fyrrehuset er indrettet med en spisesal og åbent køkken med de bedste materialer, herunder opvaskemaskine, dobbelt køleskab, vaske-, køle-, og teknikrum. Derudover har Fyrrehuset TV-stue og et unikt baderum med både sauna og dobbelt brusere.
Fyrrehuset har 2 værelser med dobbeltsenge og egne badeværelser. Fra alle værelserne er der direkte udgang til terrassen.
Rosenhuset / 196 m²
Rosenhuset er indrettet med et stort og lækkert køkkenalrum. Her er der rigeligt plads omkring spisebordet, samt en skøn og rummelig sofa afdeling med TV. Huset har eget bryggers med vaske- og tørremaskine.
Rosenhuset har 6 værelser med dobbeltsenge og egne badeværelser. Alle værelserne har direkte udgang til husets terrasse.
Det ene af værelserne i Rosenhuset udgør en master afdeling, der er indrettet med flere terrassedøre med udgang til afdelingens egen udendørsbruser. Derudover er der stort klædeskab og større dobbeltseng. Badeværelset i master afdelingen har dobbelt bruser og dobbelt vask
Birkehuset / 136 m²
Birkehuset har køkkenalrum med god spiseplads og hyggelig sofaafdeling med TV. Hertil råder huset over et bryggers med vaskemaskine og tørretumbler.
Birkehuset har 4 soveværelser med dobbeltsenge og badeværelser, samt en skøn og større masterafdeling, der er indrettet med dobbeltseng, klædeskab, eget badeværelse og udendørsbrus. Fra alle værelser er der direkte udgang til husets terrasse.
Lynghuset / 62 m²
Lynghuset er placeret en smule afsides fra de øvrige huse. Her er der en helt fantastisk udsigt til havet. Huset har køkkenalrum med spiseplads til fire personer og hyggeligt sofaområde med TV.
Lynghuset har to soveværelser med dobbeltsenge, et badeværelse og udendørsbrus. Fra alle husets rum er der direkte udgang til terrassen.
Et væld af muligheder
Enebærgården tilbyder nogle helt unikke og smukke rammer til dit arrangement. Udover de fem huse, byder grunden på egen fodboldbane, tennisbane, legeplads, swimmingpool, petanquebane og en løberute til løbeture.
TEnnisbane
Blandt gamle og vilde træer er en helt ny og moderne tennisbane blevet opført. Spil et parti og afslut spillet med en forfriskende dukkert i den opvarmede pool.
opvarmet pool
Midt på Enebærgården er en ny swimming pool af høj kvalitet blevet etableret. Poolen er opvarmet hele sommeren og foråret. Se PRAKTISK INFORMATION for nærmere info omkring brug af poolen.
petanquebane
I petanque er målet at score point ved at have boules tættere på mål end din modstander, efter alle boules er blevet kastet. Dette er et hyggeligt spil, hvor både store og små kan deltage.
løberute
På en gåtur langs den anlagte løberute på Enebærgården fornemmes straks historiens vingesus. Her er der nemlig flere gravhøje, hvor fortidens vikinger har fået deres sidste hvilested. Over den ene af gravhøjene hænger en gammel bondes le til spøg og skæmt for de yngste gæster på Enebærgården, og som et tavst levn fra middelalderen og dengang området blev brugt til landbrug.